Tlf: +45 20 32 33 04 [email protected]

Røllum Gl. Skole og Aabenraa-Skiklubs handicap-hyttetur til Vrådal

Kl. 07,15 mandag morgen forlod VWen, Jumperen og Saaben Røllum for at tage på vores årlige skitur til Norge. Vi er i alt 14 voksne og 2 børn med på turen, heraf er de ni handicappede.  Turen er en Aabenraa Skiklub tur, men da ikke andre skiklubmedlemmer har tilmeldt sig, er det udelukkende elever og personale fra Røllum Gl. Skole, der deltager. Vi har valgt at turen i år skal være en forkortet udgave med afgang mandag morgen og hjemkomst fredag ca. midnat.
I år deltager ikke skiinstruktører fra skiklubben.

Efter en god køretur op gennem Jylland kom vi sikkert og rettidigt til Hirtshals, og ombord ventede en lækker buffet. De fleste havde sikret sig mod søsyge, så selv om færgen vippede noget i starten, kom alle godt til Larvik. Kasper, Betina og Line var dog lidt blege i hovederne.
Efter mange år i Gaustablikk tog vi en anden vej ud af den første rundkørsel og kørte i stedet mod Porsgrunn, for vores mål i år var nemlig Vrådal, som ”kun” ligger ca. 130 km. Fra Larvik. Det var en køretur, hvor farten var noget begrænset, og da det til sidst blev voldsomt snevejr, så man ikke kunne se mere end 20 meter frem, så endte vi alligevel med at være godt trætte, før vi nåede frem til vores hytte og den hjemmefra forberedte kødsovs med pasta. Lakehouse i Vrådal er en 16 personers hytte, og den viste sig at være luksus ud over alle grænser, så da vi endelig fik koden til nøgleboksen og kunne kom ind, var glæden stor.
Vi nød kødsovsen, nogle blev puttet; men der skulle dog også lige spilles lidt Uno, og Rene og Britta lavede tryllekunster med kort.

Tirsdag kl. 9,00 var morgenmaden klar, og der manglede bestemt ikke noget. De fleste havde fået en god nats søvn. Så blev der lejet skiudstyr og købt liftkort, og såvel langrendsholdet som alpinholdet nåede at få kørt skiene varme, inden vi nød en sen frokost med rester fra i går. Formiddagens styrt stod Kevin for. Han var påhæng til Kurt, og de fik så meget ubalance, at de ikke fik rettet op, før de kørte ud over en lille skrænt og landede på næsen i sneen. Kevin mente bestemt, at hans arm var brækket, men efter at have sundet sig lidt fortsatte skituren ned ad pisten. Fra langrendsholdet kan vi også berette om et dobbelt styrt. Først væltede Nina, og da Camilla skulle hjælpe hende op, ja… så blev hun i stedet for også revet omkuld. Camilla kunne godt huske, hvor træt hun var sidste år af at skubbe rundt med Claus i skistativet, så i år byttede hun rollerne om, så man så Claus spurte afsted med Camilla i skistativet, og det gik skam både op og ned ad bakken, inden Claus gav op. Så nu har Claus foreslået, at rollerne byttes om igen.
Efter frokost tog vi alle til Vrådal panorama. Det er der stoleliften starter, men det er også der, at der er gode skibånd, som bringer en op til små bakker, som man kan bruge til begynderøvelser både for alpin og langrend, men også til at få sig en kælketur.
Kælkebakken var ok, og der var forskellig sværhedsgrader, så Jonatan mener bestemt, at han har kælket på den sorte løjpe.
Morten var sej, og efter at have væltet et utal af gange på langrendsskiene, lykkedes det endeligt at komme hele vejen ned uden at vælte. Godt gjort. Line og Mike fandt hurtigt fidusen og drønede snart ned ad bakken. Da det lykkedes for Mike at komme ned første gang uden at vælte, fik han en ordentlig ”stav-krammer” af Line.
Claus fik mange kælketure, og en enkelt gang væltede han bagud af kælken, som fortsatte nedad. Alt i alt have hele langrendholdet en hyggelig eftermiddag på kælke-/begynderbakken hvor hele 3 skibånd kørte op til toppen.
Alpinholdet bestod af Claus A., Kasper og Kurt. Vi øvede os i forskellige teknikker, og Kasper fik på den vilde måde anskueliggjort, hvor ubehageligt og farligt det er, når man kører på pister, som er for svære, og man derfor ikke kan styre sin fart. Det gik heldigvis godt, og en forskrækkelse og en vigtig erfaring rigere endte vi velbeholdent hjemme. Claus A. er fortsat en stabil skiløber, og han øver sig i at samle skiene efter hvert sving.
Kevin havde også alpinskiene på, og han var taget på begynderbakken sammen med Britta og Rene. Her kom han længere og længere op og stod helt alene. Sågar lidt slalomkørsel lykkedes, og kun enkelte gange overtog farten styringen. Måske han når helt op i morgen. Tallerkenliften volder ham i hvert fald ikke nogen problemer.
Nu er kl. 22,00 og efter en lækker Kyllingeret og Jonatans mors chokoladekage kalder madrasserne på os.

Onsdag bestod alpinholdet af Rene, Claus A., Kasper og Kurt. Vi mødte nogle særdeles velpræparerede ”vaskebrædt” piste, så det var en stor fornøjelse i rimeligt klart vejr.
Claus L.s mave var lidt i udu, så Jakob og Claus blev i hytten sammen med Patrick.
De fleste andre valgte at tage stoleliften op i bjerget uden ski. Her skulle de højtliggende langrendsløjper inspiceres. Selv Morten overvandt sin højdeskræk og hoppede på stoleliften..sejt. Rene og Kurt skulle lige et smut downhill ad den sorte løjpe. Det var ok. Imens forsvandt langrendsholdet i disen oppe i bjerget, men de dukkede dog pludseligt op igen.
Om eftermiddagen bestod langrends- og kælkeholdet af Jonatan, Claus, Morten, Nina, Line, Mike, Jakob, Betina, og Kurt samt Kevin, der øvede alpinsving på begynderbakken. Alle øvede sig, og der blev øvet plov, brems og sving til den store guldmedalje. Ja og så blev der øvet rigtigt meget i at rejse sig op efter et styrt!! Især Morten var meget ihærdig.
Alpinholdet var Claus A., Kasper, Rene, Britta og som ny deltager Camilla. De startede i det grønne område øverst oppe for senere at stå hele vejen ned i dalen. Camilla syntes godt nok, at Normændene var farveblinde, når de kaldte sorte løjper for blå, hvorpå Britta svarede: ”At hun skulle ikke pive, for når løjper var brede, var de ikke sorte”, og Rene sagde:  ”Nemlig”.

Torsdag skulle vejret have været -2 Til -4grader. Det holdt desværre ikke stik, i stedet var der tøvejr, stormende og diset med en blanding af regn og sne. Så skimæssigt var det noget af en udfordring.
På langrendsholdet havde Kurt fundet sine meget små alpinski frem, og der blev igen øvet plov og sving. Alpinholdet med Claus A., Kasper, Rene og Britta tog helt ud i den yderste afkrog af området og derefter tilbage til ”hovedpisten”, som de stod på 2 gange. Den anden gang blev der filmet. Skiføret var bestemt ikke det allerbedste.
Vi tog alle hjem til hytten kl.11,30 for at få et frokosthvil. Mens madholdet lavede frokosten, holdt Rene filmstudie med projektor og stort lærred, (jo det var skam en luksushytte), og nogle så første del af Flyvende Farmor.
Så var der igen dømt skiløb, og heldigvis var Claus´ mave nu i orden, så skistativet blev ordentligt luftet.  Ja det gjorde sig endog særligt bemærket, for da skibåndet pludseligt stoppede, mens Claus med skistativ var på, så blev der rimelig vild panik, og da Jakob igen fik liv i båndet, med en Claus liggende på tværs…så blev panikken ikke mindre…Det var efter sigende et specielt skue. Ren kludemutter med Line og Camilla som deltager.
Men ellers så kunne man nu rigtigt se, hvor meget de ivrige langrendsløbere havde lært. Nina vælter ikke så meget, og når det sker, kommer hun selv op at stå, og Morten var bare blevet sikker i at køre i plov og dreje, og han kunne slet ikke få nok, så da nogle skulle hjem for at få varmen, blev Morten tilbage for at øve sig. Line og Mike fik mod på at skifte til alpin, så de tog med stoleliften op, for at øve på den gode grønne oppe i bjerget. Jonatan kom også med op og fik kælket nogle gode ture.

Om eftermiddagen var Kevin kørt træt og blev i Hytten sammen med Patrick. Alpinholdet blev udvidet med Line og Mike og Betina. Derudover var vi Claus A., Kasper, Rene, Britta og Kurt. Claus og Kasper var rigtig dygtige til at samle skiene efter sving, så nu er det lige før, at de står parallelski og har mere fart på. Rene og Britta tog nogle ture, og i den forbindelse filmede de bl.a. også langrendsfolkene.
Line, Mike og Betina var på skiskole med Kurt. Det var lidt besværligt med 6 mand om 4 liftkort, så Kurt tog lige en downhill efter et ekstra klippekort. Line og Mike var meget dygtige til at følge efter Kurt og øve sving. Mike, Line, Claus A. og Kasper tog stoleliften ned, mens Betina og Kurt nød den sidste tur for denne gang ned i dalen.
Vel hjemme blev skiudstyret pakket i bussen, der blev badet og slutningen af Flyvende Farmor blev set.
Så var der dømt festmiddag og fødselsdagsfest for Camilla…superlækkert.
Nu er dagbogen skrevet. Der var dog en lille forsinkelse, idet Jonatan ved hjælp af et stearinlys satte ild til sin serviet, og da servietten var meget tæt på PC-en, så var det lige før at dagbogen gik op i flammer…men heldigvis var Rene vaks med en kande vand. Nu har Kasper puttet en kæmpe bunke sne i Brittas seng… det må han selv bøde for, og vi glæder og trods en dejlig tur til at komme hjem igen.